Drivkraft

Jeg brænder for at få ledere til at anvende bløde virkemidler strategisk, så strategiske budskaber kommer effektivt ud over rampen. Derfor rådgiver og træner jeg ledere i at anvende kropssprog, fortællinger, oneliners, metaforer og andre bløde appelformer strategisk for at opnå langt større effekt med det, de siger.

De fleste ledere har styr på de hårde appelformer, som argumenter, analyser, data og beregninger. Men forskning viser at beslutninger i højere grad influeres af de bløde appelformer. Det er min erfaring, at det for mange ledere er en utrænet disciplin.

Derfor arbejder jeg eksempelvis med at:

  • Holde varm og fast øjenkontakt
  • Sætte sig strategisk omkring mødebordet, for at styrke relationen
  • Anvende en kort personlig fortælling, der kan sætte pointen på spidsen

Min tilgang

Jeg er metodisk og struktureret i min tilgang til kropssprog og fortællinger. Mine kunder oplever en stor  forskel i hvor meget lettere de får deres budskaber igennem, når de anvender mine teknikker.

Konkret. Hvis det ikke er konkret, er det ikke et værktøj. Alle mine teknikker er konkrete og anvendelige.

Personlig. Enhver session eller workshop er mig der møder dig med oprigtig interesse.

Ambitiøs. Det handler om den forskel jeg gør for dig og jer. Og jeg bliver ved, indtil vi er lykkedes med at opnå den forskel.

Lene Kobbernagel

2011-: Selvstændig kommunikationsrådgiver og kropssprogscoach: De sidste syv år har jeg rådgivet og trænet ca  800 ledere og specialister årligt fra mere end 80 virksomheder.

2009-2011: Underviser på Statens Teaterskole

2009 - 2011: Udarbejdede min første bog: Skuespilleren på arbejde med 25 medvirkende skuespillere og forskere.

2005-2009: Freelance dramaturg og teaterunderviser

2001-2005: Ekstern lektor ved Teatervidenskab, Københavns Universitet

1996-2001: Gymnasielærer, Aurehøj Gymnasium

2001: Cand. Mag i teatervidenskab og dansk, Københavns Universitet

2007:  Proceskonsulent, Attractor


Ny bog

"Op på ølkassen - 40 virkemidler der forvandler hård strategi til bløde budskaber" er netop udkommet på Gyldendal Business.  Køb den HER

 

 

op-paa-oelkassen-linkedin.png

Min første bog

....var en grundbog i skuespilteknik. Den er i 2015 kommet i 2. oplag og anvendes på alle landets gymnasier og teateruddannelser som grundbog. Mit metodiske fundament for min træning i påvirkningskraft bor her.